Inhijambia Nicaraguas baggrund
I Nicaraguas hovedstad, Managua er gadebørnene børn, der selv vælger at bo på gaden, enten fordi de ingen familie har eller som oftest fordi alternativet derhjemme er værre. Børn helt ned til fire-fem år ender på denne måde med lange dage med småjobs eller tiggeri i forurenede gadekryds, på markedspladser eller lossepladser, eller de bliver prostituerede. Det er børn, som selv får børn. Det er børn, der lever i en konstant lim-rus, en rus, der får dem til at glemme sulten i maven og den i hjertet, mens hjernen råber på hjælp. Det er børn, der har så meget brug for, at en voksen giver dem opmærksomhed, giver dem omsorg.
Heldigvis findes der organisationer, som Inhijambia Nicaragua, som hjælper hovedstadens gadebørn. Vi befinder os i år 2000, og den nystiftede forening starter op med kun at støtte piger, da de kun har et minimum af ressourcer. Grunden til, at det netop bliver pigerne og ikke drengene, man starter op med, er, at så hjælper man samtidig pigens barn - enten et, der allerede er født eller et potentielt barn. Langt de fleste af pigerne, bliver nemlig gravide i en meget ung alder, og næsten lige så mange står alene med barnet. De første år arbejder folkene fra Inhijambia i en nedlagt park, hvor de ved, de kan finde pigerne og deres eventuelle børn. Det lykkes dog for foreningen at skabe kontakter til forskellige internationale organisationer, blandt andet Dansk Børnesolidaritet, og derved får de så mange ressourcer, at de kan få egne lokaler og med tiden får de også råd til at ansætte personale og til at hjælpe drengene.
Besøg Inhijambia Nicaraguas hjemmeside ved at klikke her (spansk).
Pigen eller rettere den unge kvinde som rækker ud efter månen, som I kan se i toppen af siden, vil I støde på flere steder, når I læser om Asociación Inhijambia. Det er nemlig Inhijambias logo.
Hvorfor bruge denne kvinde og månen, når organisationen arbejder med udsatte børn og unge? Giver det overhovedet mening?
Ja, det gør det, men vi skal tilbage til indianernes gudeverden. Kvinden er nemlig en indiansk gudinde netop ved navn Inhijambia. Hun henter mod, rettigheder og kamplyst ned fra månen til alle andre kvinder.
Det giver mening at bruge gudinden Inhijambia som logo samt i navnet på organisationen, fordi den startede med kun at hjælpe piger, der levede på gaden.
Og disse piger havde uanset alder brug for kamplyst for at komme væk fra deres limsnifning, væk fra gadens frie liv og den børnegruppe, de var en del af. De havde brug for mod til at sige farvel til en ond, men kendt verden og til at sige goddag til en ny og bedre, men først og fremmest havde de brug for mod til at vise voksne tillid.
Kamplysten og modet kan give pigerne de rettigheder, de har krav på. Rettigheder, som kan åbne dørene til et nyt og bedre liv.
Så jo, der var god grund til at opkalde netop denne forening efter gudinden Inhijambia og bagefter bruge hende som logo.
