Baggrund
I Nicaraguas hovedstad, Managua er gadebørnene børn, der selv vælger at bo på gaden, enten fordi de ingen familie har eller som oftest fordi alternativet derhjemme er værre. Børn helt ned til fire-fem år ender på denne måde med lange dage med småjobs eller tiggeri i forurenede gadekryds, på markedspladser eller lossepladser, eller de bliver prostituerede. Det er børn, som selv får børn. Det er børn, der lever i en konstant lim-rus, en rus, der får dem til at glemme sulten i maven og den i hjertet, mens hjernen råber på hjælp. Det er børn, der har så meget brug for, at en voksen giver dem opmærksomhed, giver dem omsorg.
Heldigvis findes der organisationer, som Inhijambia Nicaragua, som hjælper hovedstadens gadebørn. Vi befinder os i år 2000, og den nystiftede forening starter op med kun at støtte piger, da de kun har et minimum af ressourcer. Grunden til, at det netop bliver pigerne og ikke drengene, man starter op med, er, at så hjælper man samtidig pigens barn – enten et, der allerede er født eller et potentielt barn. Langt de fleste af pigerne, bliver nemlig gravide i en meget ung alder, og næsten lige så mange står alene med barnet. De første år arbejder folkene fra Inhijambia i en nedlagt park, hvor de ved, de kan finde pigerne og deres eventuelle børn. Det lykkes dog for foreningen at skabe kontakter til forskellige internationale organisationer, blandt andet Dansk Børnesolidaritet, og derved får de så mange ressourcer, at de kan få egne lokaler og med tiden får de også råd til at ansætte personale og til at hjælpe drengene.
Pigen, eller rettere den unge kvinde, der rækker ud efter månen, vil I støde på flere steder, når I læser om Asociación Inhijambia. Det er nemlig Asociación Inhijambias logo.
Hvorfor bruge denne kvinde og månen når organisationen arbejder med udsatte børn og unge? Giver det overhovedet mening?
Ja, det gør det, men vi skal tilbage til indianernes gudeverden. Kvinden er nemlig en indiansk gudinde netop ved navn Inhijambia. Hun henter mod, rettigheder og kamplyst ned fra månen til alle andre kvinder.
Det giver mening at bruge gudinden Inhijambia som logo samt i navnet på organisationen, fordi den startede med kun at hjælpe piger, der levede på gaden.
Disse piger havde, uanset alder, brug for kamplyst til at komme væk fra deres limsnifning, væk fra gadens frie liv og den børnegruppe, de var en del af. De havde brug for mod til at sige farvel til en ond, men kendt verden og til at sige goddag til en ny og bedre, men først og fremmest havde de brug for mod til at vise voksne tillid.
Kamplysten og modet kan give pigerne de rettigheder, de har krav på. Rettigheder som kan åbne dørene til et nyt og bedre liv.
Så jo, der var god grund til at opkalde netop denne organisation, Asociación Inhijambia, efter gudinden Inhijambia og bagefter bruge hende som logo.
Besøg Inhijambia Nicaraguas hjemmeside ved at klikke her (spansk).
Asociación Inhijambias aktuelle arbejde
Engang hjalp organisationen Asociación Inhijambia i Managua mest af alt gadebørn. Nu om dage hjælper de fremfor alt børn og unge, der på forskellig vis er udsatte, og dem er der utroligt mange af i Managua, desværre.
Nogle af dem, der får hjælp af Asociación Inhijambia, er børn af limsniffere – limsniffere som organisationen oprindeligt har hjulpet, og som fortsat lever på gaden. Mange af deres børn hjælpes væk fra gaden, og de her børn bor typisk hos andre familiemedlemmer end deres forældre.
Størstedelen af de mange børn og unge, som organisationen hjælper, har måske nok også en form for hjem, men et hjem som er meget fattigt, og som oftest er præget af vold, misbrug – herunder seksuelt misbrug – og børnearbejde. Det er typisk meget små hjem med mange mennesker stuvet sammen på meget lidt plads, hvor privatliv er mere eller mindre ikke eksisterende. Måske bor de sammen med deres mor, bedsteforældre, tante, onkel, fætre og kusiner. Flere af børnene bor hos andre end deres mor eller far.
Dagscentrene – op til 18 år
Asociación Inhijambia har et dagscenter til drenge (Centro de varones) i alderen 10-18 år. Her er der tilmeldt 40 drenge og unge mænd. De har også et dagscenter til piger (Centro de mujeres), ligeledes til de 10-18 årige. De tilmeldte når her op på 70 piger og unge kvinder. Selvom aldersgruppen hedder 10-18 år, kommer der dog enkelte børn helt ned til 7 års alderen i begge dagscentre.
På såvel drenge- som pigecenteret sættes hverdagen i system. Dagen starter med morgenmad, og om formiddagen er der lektiehjælp og værksteder med undervisning i kor/musik, IT, håndarbejde og dans. Der er rotationer mellem værkstederne, så børnene og de unge modtager undervisning i alle fagene. De får frokost, inden de bliver sendt i skole om eftermiddagen. Skoledagen varer typisk fra kl. 13.00 til kl. 17.00. Asociación Inhijambia giver dem penge til transport mellem dagscentrene og deres hjem. Efter skole tager de bussen hjem, og næste dag møder de igen op på et af de to centre.
Asociación Inhijambia lægger stor vægt på uddannelse, så de bruger mange kræfter på at give børnene og de unge den tidligere nævnte lektiehjælp. I hjemmene – som målgruppen kommer fra – er der tit mangel på lys og plads, og de voksne i hjemmet har måske ingen eller meget lidt uddannelse, så de her børn og unge har hårdt brug for andres hjælp til skolearbejdet. Organisationens medarbejdere tager desuden jævnligt på skolebesøg i løbet af skoledagen for at sikre sig, at der ikke pjækkes fra skole.
Over 18 år
Asociación Inhijambia hjælper også de unge videre, når de er over 18 år og er færdige med skolen og det, der svarer til gymnasiet i Danmark. P.t. har organisationen fjorten unge tilknyttet, som er i gang med at læse på universitetet og atten unge, der er ved at tage en teknisk uddannelse. De bliver støttet af Asociación Inhijambia ”på afstand”, dvs. der bliver fulgt op på dem og deres studier, og organisationen forbereder dem mentalt på, at de skal ud på arbejdsmarkedet, så de kan få et ordentligt og lønnet arbejde. De kommer til Asociación Inhijambia, når de har brug for det, og så kommer de fast én gang om måneden for at få penge til at betale deres studier på universitetet med, madpenge samt penge til transport. Målet med indsatsen for disse unge er, at de skal blive uafhængige, og denne del af Asociación Inhijambias arbejde kaldes netop Jóvenes de vida independiente, dvs. unge med et uafhængigt liv. Ved siden af deres studier er der nogle af de her unge mennesker, der jævnligt kommer på dagscentrene og hjælper de yngre børn og unge, f.eks. med lektier. Disse unge kaldes promotores.
Småbørnsgruppen på det Orientalske marked (Semillero de amor)
De to dagscentre og projektet med de uafhængige unge har eksisteret i adskillige år. En nyere arbejdsopgave for Asociación Inhijambia er arbejdet med en gruppe på omkring 60 børn mellem 4 og 10 år, som lever ved og driver rundt på det store Orientalske marked i Managua. Asociación Inhijambia har hver tirsdag og torsdag adgang til nogle lokaler på markedet, hvorfra de hjælper disse børn. Her laver medarbejdere fra organisationen forskellige lege med børnene, der bl.a. lærer dem om kommunikation, følelser og om at samarbejde. De sørger endvidere for, at børnene gruppevis kan få psykologhjælp, hos nogle af deres egne psykologer, at de bliver skrevet op til skole, at de får måltider og får udleveret forskellige skoleting. For Asociación Inhijambia er det ydermere vigtigt at have tæt kontakt til børnenes nærmeste familie.
Generelt
Man skal huske på, at børn i Nicaragua skal have skoleuniform på i skole, og derudover skal forældrene jo købe skoletasker, blyanter, kladdehæfter mm., og det er der ofte ikke penge til. Desuden har mange familier brug for, at børnene arbejder, frem for at de går i skole, så de kan hjælpe til med at forsørge deres familie. Når Asociación Inhijambia hjælper denne småbørnsgruppe, så sørger de netop også for skoleuniform, skoletaske osv. til dem. Tanken er, at når børnene er kommet i skole og har nået den nødvendige alder for at komme i dagscentrene, så overgår de hertil.
Én gang om måneden er der ”forældreskole” for de små børns mødre/fædre/værge. Det kan f.eks. være med et oplæg om vold i hjemmet, prævention, HIV, kønssygdomme og info om, hvordan mødrene under graviditet bedst muligt passer på deres baby inde i maven. Der afholdes også ”forældreskole” på dagscentrene.